søndag den 28. juni 2009

Miniferie i Uppsala og Stockholm

Fra d. 11. til 14. juni, var vi alle tre på en lille tur til Uppsala og Stockholm. Det var en dejlig tur, også fordi det var første gang i tre år, at jeg genså Stockholm. Desværre var kodeordet for vores ferie regnvejr. Det begyndte at regne fredag middag, og det regnede stadig da vi satte os i flyet søndag aften... Men vi nåede at gå lidt rundt i smukke Stockholm i tørvejr. Og Aksels mor var overlykkelig for endelig at være tilbage i sin yndlingsby.



Anledningen til turen var, at min skønne veninde Eeva, som jeg har lært at kende i Stockholm skulle giftes. De bor i Uppsala og det finsk/svenske bryllup blev holdt i en gammel præstegård. Et fantastisk sted. De blev viet i haven - desværre i silende regnvejr, men meget smukt og romantisk alligevel. Aksel syntes dog ikke det var videre spændende, og mens alle andre børn pænt stod lige så stille ved siden af deres forældre, valgte Aksel at flippe helt ud, med mindre han fik lov til at kravle rundt og kaste med mudder. Så det fik han lov til - der skulle jo ligesom være ro under vielsen...




Vi havde alt i alt en super tur, selvom Aksel dog til tider var lidt træt af at sidde under regnslaget i barnevognen...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar